Bølger og linjer
199,00kr
Virginia Woolf (1882-1941) var en af det 20. århundredes største engelske forfattere. Dybt forankret i traditionel engelsk kultur var hun i stil og tematik yderst moderne og del af en større, europæisk strømning: modernismen. Centralt i hendes værker står spørgsmålet om kønnets natur og om muligheden for at beskrive selvets komplekse væsen. Indefra og udefra, som en kombination af en vekslende natur og en fast kerne. Både som bølger og linjer.
Bogen gennemgår Virginia Woolfs forfatterskab kronologisk, med vægten på romanerne, men med udblik til både mindre fortællinger og essaysamlinger. Og med brug af Woolfs dagbøger, breve og selvbiografiske skrifter.